torsdag den 26. marts 2015

Kære bloglæsere, jeg undskylder at der ikke har været nogen opdateringer de sidste par uger; Undervisningen har været afbrudt af et førstehjælpskursus, og dernæst virkede vores servere ikke i et par dage, så tegningsprogrammerne kunne ikke bruges.
Men i denne uge har jeg lavet en stramrulle, her er et udpluk af tegningerne:




 

torsdag den 12. marts 2015

I denne uge er vi gået i gang med at lære programmet Revit at kende. Det går ikke så hurtigt fremad, så jeg har desværre ikke så meget at vise jer endnu, men en lille forsmag kan det da blive til:
 
 
Jeg har desuden hygget mig lidt med en lille opgave som blev givet til DM i SolidWorks for et par år siden. Reglerne er, så vidt jeg har forstået, således at man får udleveret dette ark, og herefter har en time til at lave så meget som muligt, og så korrekt som muligt.
Jeg brugte noget mere end en time, nok nærmere tre faktisk, og jeg kan ikke få den til at passe 110%, men sjovt var det.
 
 
 


 

torsdag den 5. marts 2015

 
 
I dag har jeg lavet første udkast til en afløbsplan for regnvand og for spildevand og vi fik oplyst dækselkote og bundkote for brøndene på hovedvejen, samt dækselkoten for de brønde mærket "3", et ledningsfald på 18 ‰, samt ledningernes diameter og skulle så selv beregne bundkoten for den midterste brønd.

onsdag den 4. marts 2015

I dag har jeg lige brugt lidt af pausetiden på at færdiggøre et spændeværktøj, og jeg har for første gang prøvet at lave en lille video af værktøjet i funktion.



tirsdag den 3. marts 2015

I denne uge er vi startet på Anlægs-faget, og vi har i går været ude og afprøve nivellering, som er at afsætte højder. Vi skulle måle op rundt om skolen og se om vi fik samme kote i start- og slutpunktet. Vores opmålinger afveg med 6 mikrometer, og det er godkendt.

Herefter arbejdede jeg med en opgave omkring grund udstykning i AutoCAD:

 
 
Jeg er absolut interesseret i, at få en elevplads i et landmålingsfirma, så det er rart at komme igang med et fag som anlæg, så jeg kan få noget erfaring indenfor det.