torsdag den 5. januar 2017

Det er længe siden mit sidste indlæg, så der er selvfølgelig sket en hel masse ting i min uddannelse, men her får du et kort resumé:
 
  • Jeg bestod grundforløbet med et 12-tal i juni 2015
  • Tre dage senere startede jeg som elev hos LE34 som hurtigt viste sig at være et skønt sted at være
  • I januar 2016 startede første hovedforløb og dette varede indtil juni
  • Det sidste halve år af 2016 er gået med at arbejde mere selvstændigt med sager for firmaet
I morgen er det min sidste arbejdsdag som elev for LE34, da jeg skal på skole igen på mandag. Men jeg vender stærkt tilbage i juni efter eksamen, denne gang som færdiguddannet.
 
På det kommende skoleforløb vil jeg opdatere bloggen jævnligt med nogle af de opgaver vi laver inden den store eksamen.
 

fredag den 8. maj 2015

For tiden er vi i gang med en opgave omkring en lejekonsol, som denne gang er mere omfattende end hidtil, da der også skal skrives en rapport omkring opgaven.
Men jeg har alligevel haft tid til at lave et lille hyggeprojekt, i form af en Cola flaske.
 
 
Edit:
Jeg prøvede at fylde flasken med væske, men da jeg ikke rigtigt kunne ramme cola'ens farve, så opdaterede jeg flasken til en Sprite i stedet.
 
 
 


mandag den 13. april 2015

 
Efter påskeferien er tiden gået med, at lave rettelser på stramrullen som jeg tidligere har lagt ind, og nu er jeg så gået igang med, at lave videre på mit parcelhus i programmet Revit. Jeg har lært at oprette materialer selv, og det hjælper gevaldigt på udseendet af projektet.
 
 

Jeg har efterhånden fået søgt en del elevpladser og har indtil videre været til en enkelt samtale, har en anden linet op, og venter på at høre fra et par steder også. Jeg håber at det bringer godt med sig.

torsdag den 26. marts 2015

Kære bloglæsere, jeg undskylder at der ikke har været nogen opdateringer de sidste par uger; Undervisningen har været afbrudt af et førstehjælpskursus, og dernæst virkede vores servere ikke i et par dage, så tegningsprogrammerne kunne ikke bruges.
Men i denne uge har jeg lavet en stramrulle, her er et udpluk af tegningerne:




 

torsdag den 12. marts 2015

I denne uge er vi gået i gang med at lære programmet Revit at kende. Det går ikke så hurtigt fremad, så jeg har desværre ikke så meget at vise jer endnu, men en lille forsmag kan det da blive til:
 
 
Jeg har desuden hygget mig lidt med en lille opgave som blev givet til DM i SolidWorks for et par år siden. Reglerne er, så vidt jeg har forstået, således at man får udleveret dette ark, og herefter har en time til at lave så meget som muligt, og så korrekt som muligt.
Jeg brugte noget mere end en time, nok nærmere tre faktisk, og jeg kan ikke få den til at passe 110%, men sjovt var det.
 
 
 


 

torsdag den 5. marts 2015

 
 
I dag har jeg lavet første udkast til en afløbsplan for regnvand og for spildevand og vi fik oplyst dækselkote og bundkote for brøndene på hovedvejen, samt dækselkoten for de brønde mærket "3", et ledningsfald på 18 ‰, samt ledningernes diameter og skulle så selv beregne bundkoten for den midterste brønd.

onsdag den 4. marts 2015

I dag har jeg lige brugt lidt af pausetiden på at færdiggøre et spændeværktøj, og jeg har for første gang prøvet at lave en lille video af værktøjet i funktion.